Auriculoterapi

Auriculoterapi

 

Auriculoterapi og Auriculomedicin stammer fra Frankrig og er udviklet af den franske ingeniør, biolog og læge Dr. Paul Nogier.

 

Auriculo er i dag meget anerkendt især i lande som Frankrig og Italien. I Italien bruges behandlingsformen meget på hospitaler, især til spæd- og småbørn, til at søge efter organer i ubalance og efterfølgende behandle med denne terapi.

 

Dr. Paul Nogier forskede i samarbejde med andre læger og forskere, og det lykkedes dem at kortlægge det hele menneske i øret (kendt som "barnet i øret"). Ved at stimulere et bestemt punkt i øret, skete en reaktion i kroppen. Med dette ved vi hvor hvilke områder og punkter kan behandles via øret.

 

Punkterne i øret er kun målbare når et organ eller kirtel er sygt. Er vi f.eks. ude for at brænde os et sted på kroppen vil der i det tilsvarende punkt i øret ske et fald i temperatur. Der forekommer altså således i øret en regulering for at ændre ubalancen.

 

Til denne terapiform bruges VAS (Vaskulær Autonome Signal) som er en pulsmetode til at søge patologiske punkter. Ved VAS reagerer pulsen pludselig anderledes, og behandleren kan derved finde frem til de specifikke punkter, der er i ubalance.

 

Til at behandle med Auriculoterapi bruges semi-permanente nåle (øreakupunktur), el-stimulation og laser.

 

 

Auriculomedicin er en naturlig forlængelse af auriculoterapien, og er opstået efter forskning i hudens lysfølsomhed (fotoperception). Dr. Nogiers forskning viste, at der er forbindelse mellem kroppens restitutionsevne og hudens evne til at modtage information gennem lys.

 

Behandling med auriculomedicin sker med lys, farver og frekvenser på kroppens overflade eller i øret. Alt efter hvilke ubalancer der forekommer, bruges forskellige frekvenser og farver. Til at bestemme dette bruges også VAS, som er en nem måde på, at lave en skræddersyet behandling til patienten.

 

Chromoterapi

 

Chromoterapi som er farveterapi, betegnes som fremtidens medicin, og viser lovende resultater i reduktion af symptomer ved:

 

  • Angst
  • Depression
  • Emotionelle konflikter
  • Psykiske traumer
  • Stress
  • Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD)

 

Chromoterapi arbejder på, at balancere det limbiske system, som er vores emotionelle center i hjernen. Det er det limbiske system der skal bearbejde traumer, stress, emotioner osv. Her har lys en hel fantastisk effekt, som er skånsom og non-invasiv.

Når der genoprettes balance styrkes kommunikationen i dette center, og dette fører til bearbejdelse af traumer og mindskning af symptomer.

 

Farveterapien benyttes med farvefiltret briller. Da øjet på splitsekunder opfanger farven og sender besked videre fra øje til hjerne, er effekten meget hurtig. Under behandling kombineres disse farvefiltrede briller sammen med balance-korrigering af det limbiske system i øret, også med lys.

Det er ikke nødvendigt at gå ind i traumet, der behandles via kroppen og der undgås derfor re-traumatisering.

Line Simonsen Akupunktur - Østre Allé 6, 9530 Støvring - Tlf. 5377 2925