Om Line

Jeg har fået akupunkturen ind fra barns ben og var 11 år da jeg fik mine første akupunkturbehandlinger. Allerede dengang blev jeg utrolig optaget af behandlingen med alternativ medicin og garanterede min behandler, at jeg en dag ville arbejde med det samme. Det har lykkedes os at holde kontakten i alle årene og hun er i dag en kær kollega, mentor og god ven.


I dag er jeg uddannet akupunktør samt auriculoterapeut og driver dagligt akupunkturklinikken i Støvring. Som akupunktør er jeg Registreret Alternativ Behandler (RAB) og medlem af foreningen Praktiserende Akupunktører, som sikrer dig  en veluddannet behandler, der også er forpligtet til at videreuddanne sig og dermed holde sin viden ajour.


Da akupunktur og auriculoterapi altid har været en naturlig del af mig, har jeg selv tyet til at bruge denne form for behandling, når  jeg har haft behov for det i årenes løb, eller har ønsket at opretholde kroppens balance.


Min tilgang til at behandle med denne terapiform,  er  at ingen er ens og ligeså er vores ubalancer dermed også af forskellige ophav. Derfor tages der altid udgangspunkt i den enkelte.  Jeg bruger både en moderne, vestlig og klassisk vinkel til faget.


Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og herunder akupunktur går firetusinde år tilbage, og er verdens ældste medicinske system. Udover det er det ældste, er det for mig også det mest fascinerende og virkningsfulde.


Den store passion for faget gør at jeg altid videreuddanner mig i både ind - og udland, både af lyst og for at holde mig opdateret med den nyeste viden, forskning og behandlingsmetoder.


Klinikkens speciale er angst/traume og stressbehandling.Traumeterapien i klinikken er bygget op ud fra, at det hele menneske skal i balance igen. Det vil sige, der både fokuseres på hjernen og kroppen.



Kærlige hilsner


Line Simonsen 

Line Simonsen Akupunktur - Østre Allé 6, 9530 Støvring - Tlf. 5377 2925